| | Ta’r man på i vægt af alkohol? Kort spørgsmål, klart svar: Ja. Som bare pokker! Alkohol feder enddog hurtigere end alle andre fødevarer. Og det er der flere årsager til: For det første har alkohol kemisk betragtet nogen lighed med sukker, og sukker er næst efter fedt den fødevare, der har flest kalorier. For det andet gælder, at kroppen opfatter alkohol som gift – som den således vil af med igen hurtigst muligt. Derfor har nedbrydelsen af alkohol altid første prioritet. Alt andet må vente. Yderst uheldig er den omstændighed, at størstedelen af kroppens daglige energibehov ofte allerede er dækket med kalorierne fra alkoholnedbrydelsen. Resten forbrændes ikke mere, men havner i kroppens lager eller ’sparebøsse’ til dårlige tider – nemlig i kroppens fedtlag. Og for at gøre ondt værre, har en lastbilchauffør kun ca. behov for halvt så mange kalorier, som f. eks. en murer eller fliselægger forbrænder. Hver en bajer slår altså dobbelt hårdt – rent vægtteknisk set. Men så længe det bliver ved en enkelt og kun den ene pilsner efter fyraften, skal ingen høre noget ondt for dét! Det er nemlig også påvist, at øl i moderate mængder er en sund ting. | |