HomeKontaktSitemap
 OM OS  AKTUELT  FOR MEDLEMMER  TILMELD 
 

 
Hold ind til siden!
Det er politiet:
Rigtig adfærd i forbindelse med politikontrol
Når politiet foretager kontrol, er der altid stress på – for alle parter. Chaufføren spørger automatisk sig selv: ”Har jeg overtrådt ét eller andet?” Og politimanden ved aldrig, hvem han har foran sig. Han må altid regne med en sikkerhedsrisiko og vil således være i ’indre alarmberedskab’. Begge forhold kan hurtigt resultere i, at situationen bliver anspændt.
Du som chauffør kan medvirke til at undgå misforståelser under kontrollen. Det tjener ikke kun til din egen sikkerhed, men kan også afstresse sitiationen, hvis du forholder dig rigtigt. Kontrollen tager mindre tid, og du kommer hurtigere afsted igen. Faste regler er der sådan set ikke. Men principielt kan det siges, at du bør undlade enhver adfærd, som den kontrollerende politibetjent kunne misforstå.
Disse simple regler er nyttige i forbindelse med politikontrol:
  • Brems stille og roligt ned – ikke med et pludselig hårdt ryk.
  • Efter standsning af bilen, læg begge hænder på rattet.
  • Følg betjentenes instrukser nøje – gør, som du bliver bedt om.
  • Undlad hurtige eller hektiske bevægelser. Husk: Den kontrollerende betjent kan ikke vide, hvad du evt. er ude på.
  • Tag ingen emner/genstande i hånden, som kan virke ’farlige’.
  • Sig altid forinden, hvad du påtænker at gøre (f. eks. gribe efter dine papirer, dit pas osv.).
  • Hvis du har våben eller farlige genstande med, så gør opmærksom på dette.
  • I mørke: Tænd for indendørsbelysningen i bilen.
Gennem din adfærd samt en saglig og høflig måde at tale på medvirker du i høj grad til, at kontrollen opleves som mere behagelig af begge parter samt at den er hurtigere overstået.
God tur!
Selvbeskyttelse i forb. m. politikontrol
Når politibetjente i forb. m. kontrol har en hånd på pistolhylsteret, er det ikke for at gøre dig usikker eller virke skræmmende. Det hører med til politiets uddannelse og fungerer som selvbeskyttelse for betjentene. Ved ransagning af biler eller kropsvisitering vil betjentene endog ofte have trukket deres våben for at kunne reagere hurtigt i nødstilfælde. Det er således noget rent præventivt og ingen anledning for dig til at frygte noget. 
 
 
 
 
Søg
  
BLIV MEDLEM OG NYD GODT AF FORDELENE

Du er ikke medlem i MAN Trucker's World endnu? Bliv medlem nu og få del af de mange fordele!

 
POWERED BY 100 % TRUCKNOLOGYKolofonTRUCKER'S WORLD 2008